Høsten er i hus

IMG_9518

IMG_9531

IMG_9538

IMG_9546

IMG_9972

… det har den sådan set været i et stykke tid, men jeg kiggede lige mine billeder igennem, og fik lyst til at lave et indlæg om det.

Høsten herhjemme er en helt speciel årstid for min bedre halvdel og pigernes far, som er selvstændig landmand, for det er dér, at det hele går op i en højere enhed. Derfor kan det heller ikke undgås, at det ikke er specielt for os andre i husstanden.

Cornelia var tre uger gammel, da hun sidste sommer var med ude at høste første gang, og lillesøster var 12 dage gammel da hun var med i år. Korrekt, pigernes ankomst lige i høsten kunne godt have været planlagt lidt bedre, men børn er én af de få ting i livet man ikke selv er herre over at planlægge, og heldigvis for det.

Cornelia er udemenneske med stort u, og hun er ikke til at få med ind når kulden eller mørket falder på. Derfor har dagene i marken hen over sommeren passet den lille dame yderst godt, og hun sugede det hele til sig.

Da høsten stod på kom Mads først hjem når vi var gået i seng, og han var taget på arbejde igen før vi var stået op, så gensynsglæden i marken var stor.

Der er ingen tvivl om, at det er lidt af en opgave at have to så små børn med ud i marken, for maskinerne er ikke legetøj, og det kræver derfor meget opmærksomme forældre – lige som i svømmehallen.

Jeg er sikker på, at Cornelia til sommer har en alder hvor hun vil bruge flere timer derude med en madpakke som skal deles med hendes far, og en hovedpude til når øjnene bliver trætte. Om lillesøster følger med på det niveau næste år må tiden vise.

# et par ting I nok ikke vidste

image

– Jeg hedder Amalie, er kærester med Mads og mor til to piger.

– Jeg har fødselsdag juleaften, men jeg har aldrig været misundelig på andres fødselsdage, da min familie altid har fri på min fødselsdag. Og så har jeg jo heller ikke prøvet andet.

– Vores familie elsker at rejse, og da jeg har kanel i vente lige om hjørnet er jeg startet med at planlægge en rejse som jeg håber, at Mads er enig i. Hvor skal man tage hen i december med to små børn?

– Jeg blev i sommeren ’14 – tre uger inden Cornelia kom til verden – færdig uddannet folkeskolelærer med speciale i dansk, specialpædagogik og idræt.

– Jeg har igennem min uddannelse haft mulighed for, at tage et af mine praktikophold i Ghana. Det var til tider meget hårdt, da de har fysisk afstraffelse i gennem deres skolegang. Mit hjerte blødte meget under opholdet, og når tårerne fik frit løb var ikke altid Mads forstod hvad jeg sagde i telefonen. Dog er jeg taknemmelig for min mulighed, og det har givet mig meget med i bagagen, og et meget større perspektiv på livet.

– Jeg har på trods af fire år på seminariet og to børn endnu ikke lært at drikke kaffe, og jeg tror ikke, at jeg nogensinde kommer til det.

– Jeg er endnu ikke helt sikker på, hvad der skal ske efter endt barsel, men der er heldigvis også noget tid til endnu. Jeg elsker at gå hjemme, men hjemmegående husmor bliver jeg nok aldrig.

– Jeg har tre søskende, hvor én af dem er i USA som udvekslingstudent det næste år.
Som højgravid, hormoner i kroppen og et kommende savn var det bestemt ikke et nemt på gensyn. Man skal gribe de muligheder man får, og jeg synes, at du er skide sej!

– Jeg elsker at shoppe, både til pigerne, Mads og mig selv, og jeg synes det er hyggeligt at få tingene pakket ind, så det ikke bare er en pose der skal afleveres. Ja, jeg ved, at jeg er skør.

– Jeg hader at gøre rent og rydde op, men jeg trives bedst med, at have orden og styr på tingene omkring mig. Måske en rengøringskone er vejen frem.

– Jeg elsker at synge for mine piger, og det kan være helt meditativt for mig, men min stemme er yderst dårlig, og jeg er ved at træt af Åh-abe.

– Jeg har en stor svaghed for søde sager, og med to graviditeter og barsler så tæt på hinanden har det sat sine spor, men da jeg stadigvæk er på barsel, og julen er lige om hjørnet må træningen vente. Hygge er noget man spiser.

– Jeg har en drøm om, at vi engang skal bygge et nyt hus. Jeg har en veninde der arbejder i den branche så jeg ved allerede hvordan det skal indrettes. Der er både walk-in til mig og et vinrum til Mads. Måske jeg skal købe mig en lottokupon.

Ha’ en skøn weekend.

 

image

Hold nu op, hvor er jeg træt i dag. Cornelia vågnede til midnat, og valgte først at overgive sig efter to meget lange timer.

Hun vågnede i gråd, jeg fik hende trøstet og hun faldt til ro, men pludselig tog en hvis herre ved hende, og hun var frisk som en havørn. Vi har 7-9-13 aldrig problemer med natteroderi og hun plejer altid at sove minimum ti timer i streg om natten.

Jeg var i nat overbevist om, at hun havde drømt siden hun vågnede, men her til morgen har hun bidt i alle hårde ting, og taget sig meget til gummerne, så jeg mistænker at der er flere tænder på vej. Hun har otte tænder, og har heldigvis ikke været mærket af deres frembrud én eneste gang, så jeg havde håbet på, at det vil fortsætte sådan, men sådan ser det desværre ikke ud til at blive. Hendes humør var heldigvis højt i morges trods de irriterende gummer.

Om natten spiser lillesøster længe og hyppigt, og selvom vi ligger i sengen, så er det altså ikke den samme søvn man får, så da Cornelia vågnede i morges, var det en træt mor der stod op og morgenhyggede med Cornelia imens lillesøster sov videre.

Hvilke erfaringer har I ved tændernes frembrud? Da vi ikke har været mærket af det før, er vi helt på bar bund.

Til jer der ikke har børn; nyd, at I kan sove længe, eller i hvert fald længere, at I kan sove sammenhængende timer, og at I kan snooze ti minutter mere 😉

Den første uge som fire

image

For en uge siden blev vi beriget med endnu en skøn pige i vores lille familie. Hun valgte at komme med raketfart, og der gik ikke mere end 1 time og 50 minutter fra jeg havde den første ve hjemme, og til hun var ude på sygehuset.

Jeg havde egentlig besluttet mig for, at skrive hendes fødselsberetning da den under graviditeten har været efterspurgt på instagram, men som ovenstående tid anslår, så er der ikke meget at fortælle andet end veer, opkald til fødegangen, en køretur, ankomst fil fødestue, to presseveer, endnu en pige der stormede vores hjerter, og udskrivelse efter fire timer. Bum. Og så gik det hjem så vi kunne nyde vores familie på fire, hvilket vi har gjort lige siden.

Ikke nok med, at lillesøster havde indtaget mit hjerte, så gik der ikke mange minutter før min tanke om, at Cornelia nu var blevet storesøster, og hvor meget vi så frem til, at præsentere de to for hinanden blev til virkelighed. Cornelia er blevet en lille storesøster, og vi har gjort os mange tanker om, hvordan vi ønsker hverdagen så den er bedst mulig for hende til trods for, at lillesøster kræver en del opmærksomhed her i starten.

De første to dage var Cornelia meget pylret, og hun ville helst sidde på armen hos enten Mads eller jeg, og hun kunne slet ikke forstå, at lillesøster som ikke var en dukke – men et rigtigt menneske – kunne sige noget. Efter de to første dage tænkte jeg mit til, hvordan i alverden det vil komme til at gå hvis det her var en ny hverdag for os, for på et tidspunkt vil jeg jo være alene med dem, og når lillesøster gerne vil ammes og gerne ofte, så er der ikke plads til Cornelia på armen hvis hun fortsat vil være pylret.

Da Cornelia vågnede den efterfølgende morgen var hun som vendt 180 grader og var kommet “tilbage” igen. Det var SÅ skønt, og en kæmpe lettelse i vores hjerter og sind. Lige siden har hun bogstaveligt talt haft en fest herhjemme sammen med lillesøster, og hun er meget interesseret i hende, vil gerne røre hendes fødder, er meget interesseret i at sige “det” (se/det) hver gang hun går forbi vuggen i stuen eller når der er gæster på besøg, og hun accepterer nu hundrede procent, at lillesøster siger lyde, skal ammes, skiftes, og dermed tager ekstra opmærksomhed. Vi er så glade for ovenstående og vi håber inderligt, at det varer ved.

På grund af Mads’ arbejde – han holder ikke barsel – har jeg været nødsaget til, at være alene med pigerne to gange i den forgangne uge fra middags tid og resten af aftenen, hvilket har betydet koordination af, at begge piger både skulle puttes til eftermiddagslur, der skulle hygges og leges, aftensmaden skulle laves, Cornelia bades, begge piger puttes og alt derimellem. Hold nu op, man har sin sag for, når man har to børn der er så små, og jeg må indrømme, at jeg var meget træt da jeg ramte sengen.

Jeg ved godt, at der vil komme mange gange i fremtiden hvor den ene af pigerne er på tværs – eller begge piger for den sags skyld – men jeg er glad for, at det de to første gange er gået så godt med at være alene med dem.

Livet som pseudomor er stadigvæk meget nyt for mig, så alle råd, erfaringer og tanker herom er I mere end velkommen til at dele.

Ha’ en skøn dag.

Lillesøster har selvfølgelig fået navn, men jeg er på nuværende tidspunkt ikke klar til at dele hende med navn eller billeder på de sociale medier.

Fridage i vand

 

image

Lige siden Cornelia rundede de magiske otte uger, og en vægt der gjorde, at hun var klar til at stifte bekendtskab med svømmehallen har vi været afsted én gang i ugen. Hun har altid været meget glad for vand, og jeg er overbevist om, at det er de mange ture til svømmehallen der har været med til at præge en positiv tilgang til vandet for hende.

Når man befinder sig i vand, så er det noget helt magisk der sker mellem to mennesker. Så længe Cornelia er så lille som hun er, er hun jo stadigvæk afhængig af et andet menneske i vandet, og den måde hun knuger sig ind til én på, de smil og latter man får kan ikke beskrives.

Da Cornelia rundede de syv måneder havde vi planlagt en ferie til Dubai, hvor det for alvor gik op for os, hvor glad hun var for vand. Hun kravlede hele tiden hen til vandet, og hun var bestemt ikke tilfreds når badeturen var forbi, så det blev til en del badeture i løbet af en dag.

Efter hun er startet i dagpleje, har hun som minimum haft én ugentlig fridag, hvor vi fortsat har brugt noget af dagen i svømmehallen. Der findes ikke noget bedre, end at slutte hverdagen og starte weekenden en fredag på den måde.

Grundet lillesøsters snarlig ankomst, har vi de sidste par uger desværre ikke været afsted i svømmehallen, og jeg kan mærke i skrivende stund, at det er noget jeg savner, da det har fyldt en stor og positiv del i vores barsel, at have en mor-datter dag i svømmehallen, og jeg glæder mig til, at vi kan genoptage vores besøg i svømmehallen.

Sommeren har heldigvis budt på forholdvis fint vejr de dage hun har holdt fri, så vi har besøgt forskellige legeland, legepladser og været på udendørs opdagelse i stedet for, hvilket vi begge har nydt lige så meget.

Hvilke svømmeerfaringer har I gjort med jeres små børn – både i svømmehallen og på ferie?

Ha’ en skøn weekend. 🙂

At dele krop med et andet menneske

Det at være gravid er en naturlig proces for kvindekroppen, og her i min anden graviditet er jeg stadigvæk fascineret af, hvad kvindekroppen er i stand til. Der kan I mænd altså godt pakke sammen.

Jeg føler mig meget privilegeret over de to graviditeter jeg har haft, for jeg har ingen gener haft – overhovedet! Det lyder måske for godt til at være sandt, og det er det også, for trætheden er virkelig kommet bag på mig i denne graviditet. Jeg er kronisk træt, men det kan jeg efterhånden se en ende på nu lillesøster – forhåbentlig – snart melder hendes ankomst. Når det så er sagt, så tror jeg dog, at samtlige gravide kan nikke genkendende til det at være træt, og jeg vil derfor ikke betegne det som en gene.

Jeg synes, at det er så hyggeligt og livsbekræftende at mærke liv fra maven, og jeg skal love for, at der er gang i hende derinde. Vi får nok at se til hvis hendes aktivitetsniveau fortsætter sådan udenfor maven. Dog har hun igennem hele graviditeten – modsat hendes søster – givet mig ro og lov til at sove om natten, og det priser jeg mig lykkelig for.

Når det så er sagt, så glæder jeg mig ubeskriveligt meget til, at hun kommer til verden, så jeg kan få min krop for mig selv igen. Med to graviditeter på så kort tid indrømmer jeg gerne, at min krop har behov for ro og at være sig selv. Er der andre pseudomødre der kender til det, og hvordan var kroppen efter fødslen?

Cornelia 1 år

I går fyldte Cornelia 1 år, og jeg kan slet ikke begribe, hvor tiden er blevet af. Det siges godt nok, at tiden kommer til at gå hurtigt når man har fået børn, men jeg havde ærligt ikke troet, at den ville gå hurtigt. Jeg synes lige, at jeg har født hende, men når jeg ser på min (lille) store pige der er blevet så selvstændig, går rundt over alt, pludrer på livet løs og selv kan spise med gaffel, så kan jeg godt se, at hun ikke er så lille mere.

Familien var i søndags inviteret til brunch for at fejre hendes første fødselsdag, og vi havde en helt igennem fantastisk dag, hvor hun hyggede sig med alle gæsterne, underholdte ved bordet, og blev til sidst ret god til at pakke gaver op. For gaver – dem var der mange af!

Det var så overvældende alle de gaver hun fik. Jeg føler mig virkelig privilegeret over, at have så fantastisk en familie der var med til, at give hende en rigtig god dag.

Nedenfor er der et lille udpluk fra en skøn dag.

 

IMG_8559

IMG_8617

IMG_8654IMG_8655IMG_8656

Når to bliver til tre

Elleve dage over termin blev vi sidste sommer forældre til en pige, og vi har nydt hvert et sekund siden. Sådan næsten da. Man går hele graviditeten og forbereder sig på at blive forældre, og at blive en familie, men jeg har sidenhen fundet ud af, at det ikke kan lade sig gøre at forberede sig på det før barnet er kommet til verden. Sådan var det i hvert fald for os.

Man gør sig tusinde tanker under graviditeten om, hvor fantastisk det er at blive forældre – det er fantastisk, ja – men man giver samtidig afkald på en del af hverdagen fra førhen. I hvert fald for en stund. Noget af det jeg i starten havde sværest ved at vænne mig til var, at de spontane ting ikke var en mulighed, og at man hele tiden havde en baby med på armen, eller rettere sagt ved babsen. Jeg følte, at jeg mistede min frihed, og muligheden til at gøre Amalie-ting var ikkeeksisterende, men hver gang jeg kiggede på Cornelia glemte jeg jo alt andet, og det var kun hende der fyldte mine tanker. Jeg vil nok betegne det som et paradoks, for jeg havde mange gange lyst til, at jeg bare én time kunne gøre hvad jeg vil, men når det kom til stykket kunne jeg alligevel ikke tage væk fra hende. Ja, jeg indrømmer gerne, at hun var en smule gammel, da jeg var af sted uden hende for første gang. Kender I det? 😉

Ikke nok med, at man skulle lære sin nye rolle som mor, far og forældre at kende, men parforholdet fik også en helt anden dimension. Det siges, at man først lærer hinanden at kende når man flytter sammen, hvilket jeg inden der kom børn i billedet også vil have tilsluttet mig, men når der kommer børn i billedet så lærer man hinanden at kende.

Det var en stor omvæltning for os at blive forældre – heldigvis på den gode måde – men lige meget hvor meget man forbereder sig på, at ens kontekst fra den ene dag til den anden bliver vendt rundt, tror jeg ikke, at det går op for én før man står med vidunderet i armene.

Mads – min kæreste – og jeg har igennem graviditeten, og ikke mindst efter Cornelias ankomst været ret gode til at kommunikere, hvis jeg selv skal sige det. Dermed ikke sagt, at det ikke fejler af og til, men det har gang på gang bekræftet os i, hvor vigtigt kommunikationen er, og det er ét af de nøgleord i vores forhold jeg værdsætter rigtig højt.

Jeg tror ikke på, at der findes en opskrift til at få en perfekt og problemfri hverdag efter fødslen, men jeg er af den opfattelse, at det er vigtigt at man både over for sig selv og hinanden får afstemt de forventninger der måtte være så man hele tiden er tro mod sig selv og det man gør.

Efter vi er blevet forældre, har vi begge to lært, at det er vigtigt, at man ikke kun er sammen som familie men også husker at være kærester. Jeg sætter stor pris på når vores familie er sammen om ting, men jeg værdsætter også en aften på sofaen med Mads, film og bland selv slik når Cornelia er faldet i søvn og lader vasketøj være vasketøj. Det giver mig så meget positiv energi, og tanken om, at der ikke skal mere til for at fylde bægeret op får mig til at smile op til begge øre.

Til august melder lillesøster hendes ankomst, og jeg er ret sikker på, at vi med pseudotvillinger så tætte kommer til at løbe stærkt. Dog er jeg heller ikke i tvivl om, at vi fra at være to og til at blive tre har lært at værdsætte nogle små ting i hverdagen som man førhen ikke satte pris på. Livet går ikke i stå når der kommer børn i billedet, men der skal til tider navigeres andre veje end man førhen vil have taget.

Hvilke erfaringer har I gjort jer efter at have stiftet familie? 🙂

Ha’ en skøn weekend.

Cornelias første fødselsdag

I dag er det ét år siden jeg havde termin med Cornelia, hvilket betyder, at hun snart fylder 1 år, og jeg kan slet ikke forstå, hvor tiden er blevet af. Hun vil altid være min lille pige, men når jeg kigger på hende er det begrænset, hvilke ting jeg kan få øje på der gør, at hun fortsat er lille. Hun har vokset sig så stor og stærk, og hun er ved at blive en selvstændig pige der kan så mange ting uden vores hjælp. Jeg ved godt, at alle mødre tænker sådan om deres børn – og bliv endelig ved med det – men jeg er simpelthen så fascineret af, hvor meget der kan ske på så kort tid. Derfor var det også med en lille klump i maven da jeg lavede invitationer til hendes første fødselsdag, og hele det forgangne år kom rullende i billeder foran mig.

Invitationerne tog form, og det sammen gjorde hendes ønskeseddel. Med hånden på hjertet mangler hun ikke spor, og jeg synes derfor, at det var svært at lave en ønskeseddel til hende. Hun har alt det legetøj værelset – og stuen for den sags skyld – kan rumme, og vi har gennem det seneste år erfaret, at folk ikke er så begejstret for at give tøj m.m., hvilket jo også er forståeligt, da det er så kort en periode hun kan passe det. Derfor har jeg lavet et lille udpluk af hendes ønskeseddel som indeholder mere vedvarende ting.

 

Image-1

Numero 74 Stjernepude -By Klipklap tumlemadras – Ferm living Mr. Snake
Vilac klaver – Numero 74 Star guirlande – Mr. Maria Miffy lampe
Jellycat Bamse – Kokoko Skypude – Flexa opbevaringskasse

 

Udover ovenstående ting ønsker hun sig bøger med lyd, hoppedyr, badelegetøj, stableklodser, sengetøj m.m. Jeg er sikker på, at vi får en helt igennem fantastisk dag med familie og venner, og vi glæder os meget til, at fejre hendes første fødselsdag.

Hvilke ønsker har stået på jeres børns ønskeliste, og hvordan var den første fødselsdag?

Du er velkommen til at efterlade en kommentar, eller følge med på instagram under amaliebjerre_

Velkommen til

Kære læser.

Jeg hedder Amalie og jeg er 24 år. Jeg danner par med Mads, og i juli ’14 blev vi forældre til Cornelia.

Livet med børn har været én stor omvæltning for os – heldigvis på den gode måde – og vi føler os derfor meget privilegeret over, at Cornelia skal have en lillesøster til august ’15.

Bloggen vil være mit frirum hvor jeg deler ud af hverdagen som kommende mor til pseudotvillinger, mode, indretning og hvad jeg ellers har på hjertet.

Jeg håber, at I vil læse med her på bloggen, og I er velkommen til at følge med på instagram amaliebjerre_, hvor bloggen har sit afsæt i.

Har du spørgsmål, kommentarer, bemærkninger eller andet er du mere end velkommen til at give en kommentar med på vejen under indlæggene eller sende mig en mail på amalie@sovang.org

Mange hilsner fra

Amalie